Artikel fra 2006 af Charlotte Jensen
 

Det er et spørgsmål, der har været megen diskussion om i tidens løb – ikke mindst her på det sidste i forbindelse med navngivningen af den lille prins Christian. Og selvom det har været rigtigt lang, kold vinter, så er foråret forhåbentligt lige om hjørnet. Det er også ensbetydende med, at resultaterne af sidste sommers bedækninger snart vil se dagens lys, og et af de store spørgsmål kan være navngivningen af den lille ny.

Der er mange muligheder, og nogle er måske bedre end andre. I vedtægterne for det ”gamle selskab” Dansk Welsh Mountain Pony Selskab var der oven i købet en specifik paragraf omhandlende navngivning indeholdende anbefalinger herfor. Blandt andet burde man ikke vælge gængse personnavne, kælenavne skulle indskrænkes, navne på kendte ponyer skulle undgås, det skulle være let at udtale, måtte ikke være morsomt, men meget gerne sige noget om ponyen. Og selskabets stambogsudvalg forbeholdt sig ret til at ændre de foreslåede navne.

I dag er vi knap så bestemte, enhver vælger helt selv navnene, men rigtigt mange vælger at følge de uskrevne regler fra welsh ponyernes hjemland. Her er der i vid udstrækning tradition for at navnene består af et præfix efterfulgt af ponyens egentlige navn.

Hvad er et præfix?

Et præfix er et ”fornavn”, som man giver alle føl, der fødes på stutteriet, det er et kendetegn, så alle kan se, hvor føllet er født uden at skulle slå op i et eller andet register eller en stambog. Et præfix er således unikt for et stutteri, og bruges kun af den avler, der har valgt det specifikke præfix. Eller rettere sagt, bør kun bruges af den avler. Her i Danmark er det ikke muligt at beskytte sit præfix på anden måde end ved at lade det registrere via Varemærkenævnet, og det er lidt omstændeligt og heller ikke helt billigt. Så desværre kan man herhjemme ikke forhindre, at andre navngiver deres føl med samme præfix som en selv, men det er ikke velset, hvis man ”stjæler” andres præfix – hverken danske eller udenlandske.

Hvordan vælger man sit præfix?

Når man som ny avler får sit første føl, kan man allerede her overveje, om man skal have sit eget præfix, så man kan følge sine ”børn” fremover. Mange vælger at lade navnet på gården eller egnen være stutterinavn, her kan man dog let risikere at løbe ind i sammenfaldende navne – tænk bare på alle de gårde, der hedder Østergård f.eks. Og måske flytter man en gang, og så skal man til at vælge et nyt præfix. Hvis man har et specielt navn selv, kan man også vælge at bruge dette, eller en sammensætning af familiens forbogstaver, således skulle BOHEMO være konstrueret af navnene på Fredbo Larsens børn: BOdil, HElge og MOgens. Mulighederne er mange, så prøv at finde et man kan leve med resten af ”avlskarrieren”, i stedet for at bruge andres.

Og hvad med resten?

Når man har fundet frem til sit præfix, kommer det næste problem – hvad skal føllets egentlige navn være? Dette vælger man ofte at lade starte med samme forbogstav, som moderens navn har, dvs. at det er hoppelinjerne, der følges rent navngivningsmæssigt. Det er meget almindeligt at give føllene engelsk klingende navne (eller walisiske, hvis man tør prøve at begive sig ud i udtalen af disse ofte lange rækker af konsonanter). På den måde markerer man, at det altså er en britisk ponyrace og ikke f.eks. en islænder – race og navn skal harmonere. Man kan også vælge at holde sig indenfor et bestemt emne, som f.eks. blomsternavne, kendte skuespillere, planeter og stjerner osv. Endelig er der mange, der vælger navn ud fra føllets karakteristika, her skal man dog passe lidt på, det yndigste sorte hoppeføl godt kan hedde Black Beauty, men det er lidt ærgerligt, når det senere viser sig at være en skimmel, der ender med at være helt hvid, så er det et noget misvisende navn.

Selv om man holder sig inden for disse rammer, er der utallige muligheder. Lad mig slutte med et citat af fra Elin Jørgensens artikel i DWMPS stambog nr. 1: ”Det er givet at navnet spiller en rolle, når en hest eller pony skal sælges. Man forbinder uvilkårligt et smukt navn med en god pony. Definitionen på et godt hestenavn har altid været: ”Det skal være intelligent udtænkt og desuden skal det lyde godt!” Lad os derfor fortsat bestræbe os for at give vore dejlige Welsh ponyer gode og velklingende navne, der til fulde understreger deres skønhed og kvalitet.”