Gamle welshponyer
| |
 |
Backersdal's Summertime, welsh mountain hoppe født 1989 - 22 år gammel
Allerede som etårs vandt Summertime sin første internationale showklasse og som treårs blev hun kåret i 1. klasse og Reserve Hoppe Champion. Det lignede en lovende showkarriere men desværre blev hun ramt af en svær forgiftning i forbindelse med sprøjtning af naboens kornmark. Hun overlevede en hård tid men ikke uden følge for hendes hovben blev forskudt og bevægelsen derfor ødelagt. Heldigvis kunne hun bruges i alven og hun har avlet en række typefaste afkom med godt fundament og prima temperament. Summertime nyder sit otium på Backersdal sammen med sin gamle mor Harvest Golden Cream på 31 år. |
| |
 |
Harvest Golden Cream, welsh mountain hoppe født 1980 - 31 år gammel Stamhoppe på stutteri Backersdal
I daglig tale hedder hun Bitten. Hun er en af de første treårige hopper, der blev kåret i 1. kl. i Danmark. Hun har været udstillet på to internationale shows hvor hun opnåede en tredie plads i 1984 i Holland og en anden plads i 1986 i Tyskland. Bitten har opnået at få 24 points på Roskilde Dyrskue i både 1985 og 1986. Bitten har deltaget i mountain games på dyrskuet i Roskilde. Hendes seneste præstation var i 2004, hvor hun kunne deltog i agility på Welsh Ponyens Dag på Tuse Næs sammen med sin mønstre Edith. Ekvipagen blev præmieret som dagens ældste ekivpage med en samlet alder på 96 år. Bitten har fået 11 føl i sin tid som avlshoppe bl.a. de to ældste døtre Backersdal's Tiny (1984-2009) og Backersdal's Summertime (1989- ) som begge er kåret i 1. kl. |
| |
.jpg) |
.jpg) |
'Jubilæumsshowet på Dorthealyst', april 2011. Fotos: Charlotte Jensen
|
Rotherdale Heiress, Welsh Cob hoppe f. 1988 - 23 år gammel. Stamhoppe på Stutteri Valhalla.
Heiress har gennem sine mere end 20 år hos os prøvet det hele: Stor stjerne i shows og ved kåringer, stor personlighed hjemme på gården og alles yndling, stor tålmodighed når voksne, børn og hunde vil ride på hende, stor succes som avlshoppe: 5 døtre kåret i I.klasse, samt opnået den helt usædvanlige bedømmelse at få maksimumpoints for afkom: I.kl. 1. grad 24 points.
At Heiress er 'still-going-strong' beviste hun, da hun deltog i Jubilæumsshowet på Dorthealyst i april i år, hvor arrangørerne i anledning af 30 års jubilæet havde inviteret bl.a. tidligere BIS-vindere med. Heiress vandt BIS som 2-års, altså i 1990 - for 21 år siden - og hun nød helt tydeligt at være tilbage i showringen og al opmærksomheden i fulde drag. |
| |
 |
Maylie Macy WM 864, født 4/4-93, F: Springbourne Herian, M: Bubbly Malu, MF: Egetofte Minton
Maylie Macy er datter af min allerførste welsh, er kåret i 2.kl.A og har aflagt brugsprøve for vogn. Hun har med sit gode temperament hele livet været "barnets første pony" for mange børn på skift, og lært dem at omgås heste, idet hun ikke kunne finde på at gøre en flue fortræd (kun dyrlæger! - dem kan hun bare ikke lide, men heldigvis er der meget sjældent behov for at
få besøg af dem). Hun har som regel været hos børnene i flere år, og gerne lidt længere tid end de egentlig kunne "passe til hende", for det har været svært for dem at sige farvel til hende, selv om hun var blevet for lille til, at de kunne ride på hende.
Hun har ikke været så aktiv i avlen, hun har fået 4 føl, hvor de tre voksne "damer" også er blevet rideponyer (og et par af dem har gjort hende til både mormor og oldemor). Det seneste - og nok også det sidste - er Maylie Marius (e. H-S Janus), der her ses på billedet sammen med sin mor, sommeren 2011. Han har også umiddelbart en fremtid som ridepony, så jeg ser frem til at se ham og Ester i leading rein klasser om 4-5 år.
Charlotte Jensen |
|
|
.JPG) |
.JPG) |
|
Stendyssens Sehita, WM 844. Født 1987. F: Pegasus Donsi, WMH 82; M: Minell’s Hopla, WM 597; MF: Garbo Faust, WMH 43. Købt som 1-års, nu 24 år gammel og still going strong.
Stendyssens Bellami, WM 770. Født 1990. F: Ovington Remus, EWMH 88, M: Bubbly Banon, WM 640; MF: Friars Ranger, WMH 68. Købt 4 år gammel med føl ved siden. Bellami måtte desværre aflives sidste sommer, kun 20 år gammel, efter en svær forfangenhed.
Billeder og historier om ”Gamle welshponyer” – det burde være nemt, for 18 år er jo ingen alder for en welsh. Men det var sværere end vi havde regnet med, for vi har haft så mange oplevelser med vores ponyer i tidens løb, at det næsten ikke er til at vælge bare én.
Men Sehita som ”Cow Horse” glemmer ingen af os nogensinde. Hvad gør et par friske tøser, når naboens tyrekalve drøner rundt på lokalvejen og generer trafikken? Selvfølgelig, op på ponyerne og af sted. Bellami blev stiv som en saltstøtte, da kreaturerne kom løbende imod hende, men Sehita var var med på spøgen. Hun ænsede ikke engang haren, der sprang mellem benene på hende! Tyrekalvene blev vendt og drevet tilbage til gården på bedste westernvis. Hun havde vundet, - og hun vidste det!
Bellami var i den grad Annes pony. Mænd brød hun sig ikke om, - og i særdeleshed ikke små drenge. Alligevel påtog hun sig opgaven, at lære familiens lillebror mønstringens svære kunst, for han skulle jo også være med, når det var welshponyens dag. Knægten skulle bare følge med, så klarede Bellami selv resten til UG og røde rosetter ;) Som så mange andre Remus-børn, elskede Bellami at springe, men efterhånden som Annes ben blev for lange, fik hun ikke chancen så ofte. Så da Anne til et lille lokalt stævne hoppede op, kunne det ikke gå stærkt nok over forhindringerne, - samtidig med skulle der bukkes og koketteres med Møllegårds Bipoli, en lille sec. B hingst. Det var første klasses pauseunderholdning.
Med venlig hilsen Anne, Marie og Kerstin.
|
| |
 |
Cilsane Ebony (Cilsane Black Velvet/Ebbw Victor), snart 20 år gammel sec. D hoppe - ejet af Stutteri Møllegyden.
Levede i de walisiske bjerge indtil hun blev sat til salg ved aktionen Hay On Way i 2008, og vi købte hende. Meddelelsen ved hendes ankomst til Danmark var: "Jeg er ked af, at hun er solgt til DK - hun kan hverken lide mennesker eller andre heste". Nu, 3 år efter, er Ebony stadig sær og reserveret, men hvem er ikke det...trods hendes særhed er hun den i stalden, som laver mindst ballade. Hun er glad, bare der er et hestebolsje i sigte. Og så har hun givet os 2 dejlige afkom - en kommende smuk ridepony samt en sort showpony med høj haleføring! |
| |

Foto: Charlotte Jensen, april 2011
|
Fakla Talli, født 1991. F: Singel's Chip Wip WMH 85. MF: Nøddegaardens Daddy WMH 65. Ejer: Nanna Granhøj
I 1995 købte faster Sanne, efter tip fra os, Talli hos Keld Frandsen. Men da kusinerne voksede fra hende, flyttede hun til Tanggård i 2001, hvor hun i mange år har fungret dels som avlshoppe og dels som ridepony for Nanna, der tilmed fik Talli foræret af faster Sanne i 2006.
I dag nyder Talli dit otium som flokkens ubestridte leder. Og den måde, hvorpå hun kan styre flokken blot med blikket og sin tilstedeværelse, må kunne gøre enhver skolelærer misundelig. |
| |
.jpg) |
.JPG) |
Foto: Christina Kolding Nielsen
|
Foto: Zanne Jedig
|
Kildegaards Columbus 1993, 18 år gammel på billedet der er taget september 2011
Columbus er efter Menai Sparkling Omega ( der var ejet af Marianne Seidenfaden ) og Nebo Cymraes ( helsøster til Nebo Daniel).
Columbus har været hingste champion til vores Landskåring 3 gange samt mange andre resultater. Redet ved Roskildedyrskue 2 år i træk efter han blev tilredet, da han var 10 år ( man skal passe på ikke at starte for tidligt ). Men der hvor han virkelig har betydet noget, er som avlshingst for mig, han er far til blandt andet Kildegaards Cirkeline og Kildegaards Chanell, der i 2010 var kåringens bedste og reserve bedste hopper.
Columbus er morfar til C’er plagen Kildegaards Bouncing Lady ( ejet af stuttere Assentorp ), Bouncing Lady har gjort det så godt på showbanerne I Danmark og til det internationale show 2011.
Af andre afkom kan nævnes Caminas Maccoy, Hestegalleriets yngling, eksporteret til USA for rekordpris. I USA gør Maccoy det så godt på dressurbanerne.
Columbus er altid ude samtidig med hopperne, ham er altid i fuldstændig balance. Der er ingen der ikke kender ham der kan gætte hans alder! For nylig er han af hestefolk blevet gættet til at være 3 år, det er meget godt, når han er 18 år! |
| |
Foto: Charlotte Jensen, Det Fynske Dyrskue 2011 |
Candeurs Flying Lady Dawn WF 9. Født: 1993 på Candeurgaarden.
Lady er som på billedet her, altid flyvende...hun er den dejligeste og kærligeste hest man kan ønske sig som ejer. F: Creuddyn Masterpiece
WDH 5. (WD DK). M: Deres Bitten FR 390 (AH DK). MF: Indian Grodust OX OX+ 67 (OX DK). Ejer: Stutteri Blissfull Moment/v. Susanne Holmgaard Andersen |
| |
|

|
Ræveskiftes Jack in the Box WMH-R 118 (født 1992)
Til M&M´s Jysk Summer Show i august, hvor han ikke bare blev "Bedste Veteran" og "Bedst i Racen" men også blev "Res. Best in Show" ud af 60 ponyer. Ud over et 10 tal i type fik han også ordene "Overmåde velholdt hingst i god kondition" med på vejen. Jo, de gamle kan endnu, og jeg håber, at Jack bliver ved med at give mig lige så mange gode oplevelser frem i tiden, som vi har haft til nu, både for vogn og til shows. Næste mål er 10 års jubilæum som udstillet pony på Roskilde Dyrskue i 2012. |
| |
 |
Alanwell Tamarisk (Bunbury Mahogany x Hever Meridian) welsh pony sec. B - 23 år gammel ejes af Stutteri Dahlsminde.
Importeret i en sen alder fra Holland grundet hendes gamle blodlinier – både far og morfar er RWAS champions.
Venter spændende føl i 2012 efter Lemonshill Royal Flight (Rotherwood State Occasion x Coed Coch Aden) – ligeledes 23 år gammel.
Føllet ved hendes side er Dahlsminde Golden Tiara (Griashall Nijinski) |
|